Den sidste gang

Efter en lang og dejlig sommerferie kom vi friske og veludhvilede tilbage til rummet for at arbejde. Men et frygteligt syn ventede os: vores rum var smadret.

Vi ved ikke, hvad der er sket. Måske har vi glemt at låse døren inden vi tog på ferie. Men nogen er i hvert fald brudt ind. Derudover har reolen revet sig løs fra væggen, og den øverste del er næsten faldet ned.

Bagved reolen kom denne gang til syne:

Myst

Vi har fået fat i PC-spillet Myst. Det er virkelig svært at stoppe, når man først er kommet i gang. Især når man kan gøre det fra sofaen i godt selskab.

Filmaften

Her til aften rykkede vi sofaen midt ud i rummet, lavede popcorn og så filmen Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles.

Projektor

Vi har fået fat i en projektor, som i dag blev installeret i loftet.

Signe fandt en gryde, som vi kan bruge til at lave popcorn i.

Vi lægger værktøjet på hylden

I dag blev Signe færdigt med at pakke ud. Vi har det godt med rummet, som det er nu, så vi lægger værktøjet på hylden for en stund. Vi tilbragte dagen i sofaen, hvor vi gik i gang med at læse og researche på nogle fremtidige projekter.

Kogepladen installeres

Så er Anne frisk igen, så i dag installerede hun en kogeplade. Det bliver dejligt at kunne lave lidt mad i rummet, så vi ikke skal spise pizza hele tiden. 

Signe gik i gang med at pakke papkasser ud men blev ikke færdig. Det er altid sjovt at finde gamle ting frem, man havde glemt man havde.

Øl og vand

Det endte med at blive lidt sent i aftes, så i dag sov Anne hele dagen mens Signe var rastløs. Efter en grundig oprydning og rengøring, begyndte hun at lægge vand ind. 

Signe bakser med det tunge vandrør.

Hvis Anne er frisk i morgen, skal hun installere en kogeplade, som Signe fandt i storskrald, da hun var nede med flasker i formiddags.

Reolen og zebraskindet

På sådan en lummer lørdag er det rart bare at kunne gå rundt i rummet og høre høj musik med vinduerne åbne, mens vi sætter ting ind på vores reol.

I morges var vi på loppemarked og købte en hel samling plader. Vi fandt ingen pladespiller, så hvis nogen ligger inde med en billig én, er vi meget interesserede. Et andet kup fra loppemarkedet er dette lækre zebraskind, som vi skal have liggende på indhakket i reolen, så vi kan have en lille hyggekrog med god udsigt.

Anne er nede og købe nogle øl. Vi tager os nemlig en friaften, for at fejre at vi har fået lagt gulv og sat ting ind i reolen.

Trægulv og musik i det ny rum

Signe brugte i går aftes og det meste af dagen i dag på at lægge trægulv. Anne hjalp med at rykke sofaen ind og hænge opslagstavlen op.

Vi fik også hentet vores højtalere samt iPad, så for fremtiden kan vi arbejde til musik.

Cement

Vi tog i morges i byggemarkedet for at købe cement. Da vi kom tilbage begyndte vi at hælde det ned i underrummet.

Det er rart endeligt at få underrummet lukket til, så vi fra nu af kan tænke på det som et ikke-rum. Samtidig giver det også Signe muligheden for at lægge gulvet, så vi kan begynde at flytte vores møbler ind.

Indretning af det grønne rum

Efter at have tænkt over det hele natten kom Anne frem til, at hun godt kunne forstå Signes handling med at afspærre underrummet. Vi tog en hyggedag, hvor vi indrettede det grønne rum med vores udstyr imens vi fik talt ud om underrummet.

Anne var helt enig i, at det ikke var et rum for kreativ tænkning, men hun syntes godt at afspærringen kunne være udført mere omhyggeligt, da tanken om et tomt rum under gulvet ikke huede hende.  

Underrummet er afspærret

Da Anne her til morgen kom op i rummet, blev hun mødt af et overraskende syn: Underrummet var blevet spærret af.

Da Signe en time efter dukkede udmattet op, var Anne klar til at tage en alvorlig snak med hende. Det viste sig, at Signe var vågnet i løbet af natten, og havde haft en ubehagelig fornemmelse efter dagens oplevelse. Tanken om at have et udefinerbart rum under sig var for underlig for hende og hun hastede derfor ind og afspærrede det. Anne vidste ikke, hvordan hun skulle forholde sig til nattens hændelser og Signes beslutning. Anne havde brug for tid til at tænke, så hun lukkede døren til det grønne rum, og gik i gang med at male intensivt. Sent om aftenen var hun færdig.

Underrummet

Anne startede morgenen ud med at lægge sidste hånd på stukken.

Vi har brugt resten af dagen på at udforske 'underrummet'. Signe gik ned ad stigen ved en 2-tiden men kom først op efter flere timer.

Hun vendte uforstående tilbage med et underligt objekt i hænderne.

Da hun skulle forklare Anne om, hvad der var dernede, kunne hun ikke sige meget mere, end at rummet føltes trangt og klamt men at det var umuligt at afgøre, hvor stort det egentligt var. Andet havde hun ikke lyst til at fortælle. Derfor venter vi med at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske med underrummet. Vi har heller ikke rigtig nogle idéer til, hvad man kan gøre med det. Nogen forslag?

Som lovet kommer her sidste del af vægopsætningsguiden:

For at færdiggøre væggen skal der jo mursten til. Efter stukken er kommet op begynder man fra højre side at lægge murstenene oven på hinanden.

Husk mørtel!

Så er vi ved at være der.

Sten-saks-papir

Så er gulvet malet færdigt og vi kan så småt begynde at pakke vores ting ud.

Vi har længe begge udskudt at udforske, hvad lemmen i gulvet fører til. Som sagt virker det meget koldt og fugtigt. I dag prøvede Anne at lyse derned men mørket var uigennemtrængeligt. 

Vi overvejede at lade rummet være, men kom til sidst frem til at vi blev nødt til at finde ud af, hvad der er dernede. Vi slog derefter sten-saks-papir om, hvem der skulle gå derned – det blev Signe, der fik æren. Dog venter hun med sin spændende ekspedition til i morgen, da mørket er faldet på udenfor.

Slagplan

Vi må konstatere, at man sover ufattelig dårligt på et betongulv. Over en stærk kop kaffe og en krydderbolle lagde vi en slagplan. Vores oprindelige idé var at hjælpe hinanden med alle byggeprojekterne, men vi har konkluderet, at det er nemmere at dele det op, og vi hver især specialiserer os i vores respektive opgaver. Anne står for loft og væg, og Signe står for gulve.


Signe er godt i gang med at male gulvet hvidt.

Anne er så småt gået i gang med at sætte stuk op i det grønne rum, men det kommer nok til at tage en dag eller to. Dernæst skal endevæggen gøres færdig - resten af vægopsætningsguiden kommer om et par dage.

Opsætning af væg i det grønne rum

Friske og veloplagte vågnede vi op til en ny arbejdsdag i rummet. Selvom det har været virkelig godt vejr, blev vi bare nødt til at få sat det første af væggen op i det grønne rum.

Efter et par timer klagede Signe igen over smerter i armen, men Anne ville ikke høre mere brok og satte hende derfor til at pudse betonvæggen.

Da vi ikke har prøvet at lave vægge før, har Anne slået op på nettet, hvordan man gør og fundet en metode, som indtil videre fungerer. De følgende billeder viser, hvordan vi trin for trin bar os ad:

Først sætter man træpæle op. 

Bagefter fylder man beton ind mellem træpælene, inden et lag Rockwool sættes op. 

Vi var lige ved at glemme at installere elektricitet, men da mørket faldt på, kunne vi jo ikke arbejde videre uden lys.

Vi har besluttet os for at overnatte, da vi gerne vil tidligt i gang i morgen, så nu ruller vi liggeunderlagene ud og kryber ned i soveposerne. Om alt går som planlagt kommer resten af vægopsætningsguiden d. 11. Godnat.

Dybt suk og afhentning af stuk

Nedslåede begyndte vi dagen med at mure døren til igen. Vi havde vist begge forventet, at et nyt, spændende rum ville have åbnet sig. I stedet blev vi skuffede konfronteret med virkeligheden.

Ikke nok med det, skulle vi også nå i byggemarkedet og hente vores stuk, så vi jo kan begynde på det grønne rum i morgen. Det gode humør vendte dog tilbage ved aftentide, da vi rev det røde gardin ned, og et panoramavindue kom til syne. Vi hentede mad udefra, så vi kunne nyde udsigten, mens vi spiste.

Den tilmurede dør

Da Signe vågnede i morges havde hun rigtig ondt i sin arm. Hun må have overanstrengt den efter at have vasket de mange hylder af i går. Derfor gik Anne alene i gang med at slå den tilmurede dør ned. 

 

Men efter et par timer, hvor Anne arbejdede meget koncentreret, måtte Signe hen og stoppe hende, da hun pludselig kunne se bygningerne udenfor komme til syne bag døren.

 

Humøret er i bund - men Signes arm er i bedring.

En gammel biograf

Vi har sovet længe i dag, da nedrivningen varede det meste af natten. Resultatet er bedre, end vi havde turdet håbe: resterne af en gammel biograf er, hvad vi har fundet på den anden side af væggen i det ny rum.

Der er mange ting i rummet, som vi gerne vil udforske. Der er muret en dør til på den ene væg, som vi er blevet enige om at prøve at slå ned i morgen som det første - nu når vi er i gang med værktøjet.

Ud på eftermiddagen gik Signe i gang med at vaske den store reol i det første rum, da vi har en masse bøger vi skal have rykket derind. Anne fik ikke købt alle materialerne til det grønne rum i går, da det lokale byggemarked var udgået for stuk. De får nye varer på torsdag, så de næste par dage vil vi fokusere på den gamle biograf. 

 

 

 Vi har det rigtig fedt over vores ny rum.

Det grønne rum

Vi startede dagen med at feje i 'det grønne rum' - et navn der er opstået på grund af den grønne dør. Planterne får os til at føle, at vi står udenfor, på trods af at vi befinder os i en betonbygning. Vi har derfor besluttet os for at bygge en væg for enden og gøre rummet beboeligt.  

Efter at have sovet på det, var vi begge enige om at væggen med hullet måtte rives ned – nysgerrigheden og pladsmanglen vandt over vasken. Vi vil prøve at undersøge, hvordan vi ellers kan få vand ind til vores nye rum. Om eftermiddagen tog Anne i byggemarkedet for at købe materialer, mens Signe hentede værktøj fra sit atelier. Da vi mødtes igen efter aftensmad, gik vi - bevæbnet med hamre - i gang med at slå væggen ned.

Så langt er vi nået. I morgen lægger vi billeder op af det ny rum.

Den grønne dør

I dag lavede vi en kande kaffe, satte os på det kølige betongulv og prøvede at tage en fælles beslutning om væggen med hullet. Det var ikke nemt. Signe syntes, vi skulle mure hullet til og undersøge, om det ville være muligt at få vasken til at virke. Anne mente, at vi lige så godt kunne slå væggen ned, når vi nu er i gang og på den måde få mere plads til at arbejde i en større skala. Samtidig higer vi begge efter at finde ud af, hvad der befinder sig bag væggen med hullet.

Da vi ikke kunne blive enige, aftalte vi at lade det ligge til i morgen og i stedet gå på opdagelse ud af den grønne dør, som viste sig at føre til et nyt og besynderligt rum. I modsætning til det første rum er væggene støbt i beton, og for enden af rummet er der fyldt med ukrudt.
Hvad sådan et rum kan have været brugt til, er vi ikke klar over. Og vi ved heller ikke, hvordan vi eventuelt vil kunne bruge det.
 

Overtagelse

Siden vi ikke har hørt noget fra nogen, har vi besluttet os for at tage rummet i brug.
Det er noget ramponeret, og det vil kræve meget arbejde, men vi har længe ledt efter et rum, der er stort nok til at vi begge vil kunne arbejde i det. Og da det nærmest skal bygges op helt fra bunden, har vi nu mulighed for at indrette det præcis efter vores behov.

Loftet bliver en udfordring. Mon nogen ligger inde med gode råd eller youtube-videoer?

Og så er der hullet i væggen. Ved nærmere eftersyn gik det op for os, at væggen ikke er bærende. Spørgsmålet er, om man burde rive den ned og udvide rummet.